Harvest Universal Soldier


Sec. A
Harvest Universal Soldier
Født maj 2002, hingst, rød m. blis og 4 sokker
Far: Brierdene Napoleon
Mor: Tanlan Unigryw
MF: Friars Freelance
Resultater:
2002: Best in Show på Nordjysk følskue
2005: Kåret 1. klasse på fløjen, opnåede titlen: DAGENS HINGST på kåringen, hvorefter han gik videre til finalen på søndagens showklasser og opnåede titlerne res. ungdyrschampion og res. hingstechampion i sec. A.
2010: Mountain & Moorland Winthershow: Soldier mødte i fuld vinterpels efter 5 år hjemme i folden. Han vandt sin klasse, hvor han bl.a. slog Fjordglimts Mr. Carnival og blev res. bedst i rasen (bedste sec. A) samt deltager i BIS-finalen.
Hingsteshow på Neble Ryttergård: Soldier blev nr. 3 i sin klasse og Carnival fik revanche:-)
Han er en utrolig sød og nem hingst, kan gå på fold med andre hingste bl.a. sin 14 årige farfar Juniperlodge Jones, samt vores unge hingste. Da vi vægter temperamentet højt og han bygningsmæssigt og afstamningsmæssigt burde passe godt til vores hopper, glæder vi os til at se hvad han kan videreføre.
Soldier er i år 2007 blevet far til dejlige 3 hoppeføl, der til fulde indfrier de forventninger vi havde til hans afkom. De kan alle ses under føl. Han har i 2007 bedækket 7 hopper, heraf 4 af vores egne. I 2008 fik vi selv 3 dejlige hoppeføl samt en hingst, vores eget føl Petrina klarede sig eminent på landskåringen, hvor hun blev følchampion af alle sectioner samt. res. ungdyrschampion og res. hoppechampion og derved slog sin egen mor, der som eneste sec. A hoppe blev kåret i 1. klasse.
Zanne Jedig har også Harvest Nobleman født. 2008 eft. Soldier, der gør det fantastisk på showbanerne.
Her i 2010 har jeg selv fået det længe ønskede hingsteføl efter Soldier og Piccoline, Rosengårdens Pony Boy, som jeg venter mig meget af. Vi venter yderligere 3 føl efter ham i år, 2 sec. A samt et sec. C føl.
Han er vel nok en af Danmarks bedste sec. A hingste og så er han tilmed dansk avlet!
Forside Avlshingste Avlshopper Føl Ungdyr Salgsliste Galleri